VI ER NATUR

 

Læs om udbyttet, intentionerne, flowet og det praktiske til kursusretreatet den 3.- 6. juni 2021. Nederst kan du læse mere om Tina og Amys baggrund, arbejde og liv. Download denne kursusbeskrivelse her 

Udbytte og det du kan blive i stand til: 

- et udvidet blik på livets store og små cyklusser (faser og skift) som giver dig både mere ro og balance samt øget prioriterings- og omsætningsevne 

- konkrete strategier og værktøjer til at skabe stærkere sammenhænge mellem dine ambitioner, valg og handlinger  

- mere kontakt til din naturlige intuition, indsigt og vilje, som giver dig mere ballast og mod til, at skabe nye levemønstre i synk med naturen indeni og udenom dig

- masser af brugbar madviden og køkkentips til alle processer i måltidet

- et løft af din egen kreativitet, så du kan skabe nemme, farverige måltider i hverdagen i synk med årstiden

Intentionerne og det vi arbejder med er at:

- se livet som en cyklisk bevægelse og arbejde dybdegående med os selv og vores hverdag i alle domæner (arbejde, familie, venner, fritid, sundhed, krop) ud fra årstidernes inspirationer og særkender; forårets udkig og spiren, sommerens lys og vækst, efterårets storme og afvikling og vinterens hvile og fordybelse

- få større indsigt samt strategier og værktøjer til, hvordan du lever et liv i balance mellem på den ene side at være skabende, handlende, produktiv og på den anden side at være sund, nærværende og i kontakt

- etablere et fornyet forhold mellem dig og naturen, som giver dig et udvidet inspirationsfelt og nye ledelseskoncepter til at lede dig selv og andre både i privat- og arbejdslivet

- skabe en stærkere grobund til at stå og handle i livet med bevidstheden om, at der både i relationer, passioneret arbejde, i et kærligt hjem og i dig er tider til at så, spire, gå i flor, forfalde, regenerere og gå i hi, drømme, vågne, så, spire og om igen

- arbejde kreativt og levende med råvarer og madlavning og få masser ny indsigt i flowet fra høst/indkøb, madlavning, spisning og til fordøjelse, så du får mere forståelse og handlemuligheder omkring det, der giver dig mest næring

- samskabe farvestrålende, velsmagende, grøntsagskærlige måltider under vejledning og få inspiration og værktøjer til sunde og sjove rutiner til alle dine måltider på alle tider af året

Flow og indhold for dagene
Flowet på kurset er en veksling mellem:
·       inspirationsoplæg og fortællinger
·       refleksionsøvelser og gåture til vandet og i skoven
·       madlavning og samvær
·       individuel og fælles opdagelser og læring

Der er indlogering torsdag fra kl. 15.00. Suppe og rammesætning torsdag aften kl. 20.00, som passer med ankomsttidspunktet for færgen.

Fredag, lørdag og søndag starter vi om morgen kl. 08.00. Vi er i proces hele dagen og aften, og der tages også hensyn til hvile og egentid. Vi afslutter søndag kl. 15.00.

Vi sender dig et velkomstbrev en uge før hver kursus/årstid, hvor vi beskriver nærmere om intention, udbytte og program for hver enkelt årstid.

Datoer ‘21 - ‘22
FORÅR:      3. - 6. juni 2021

SOMMER:  26. august – 29. august 2021

EFTERÅR: 18. – 21. november 2021

VINTER:     3. – 6. februar 2022 

Praktisk info
Der er plads til 16 personer på kurset.

Der er værelser på Tyskegård og i en nærliggende villa, og venner/par sover på dobbeltværelse med kingsize senge. Der er sengetøj og håndklæder på alle værelser. 

Medbring udendørs siddepude, drikkedunk, termokrus/kande, varmt tøj, uld, flyverdragt m.m.  Vi vil være i naturen og udenfor om bålet - selv om sommeren vil det blive køligt om aftenen.

Kurset er alkoholfrit og alt mad og drikke økologisk.

Pris og betaling
Prisen er 5000 kr. inkl. moms, som er en intropris. Du kan få faktura for kurset efter ønske. Prisen dækker alle aktiviteter og måltider som er nævnt i programmet samt indkvarteringen på luksusværelser.

Transport er ikke inkluderet.

Tilmeld dig og betal på forsiden.

Det med småt
Betalingen er tabt, hvis du bliver forhindret i at komme, men du kan overlevere opholdet til en anden.

Betalingen tilbagebetales, hvis kurset ikke kan gennemføres (Corona og force majeure).

Tina Scheftelowitz
Jeg er iværksætter, forfatter til de suveræne kogebøger, madkursuslærer, vært, foredragsholder. Jeg har startet og drevet Floras Kaffebar og Amokka i København, og i 6 år et udsøgt madkursus-retreatsted i Andalusien, Spanien.

I dag er jeg flyttet tilbage til Danmark og er kommet frem til også selv at følge sæsonerne. Det vil kort sagt sige at gå langsomt og i hi om vinteren, springe ud om foråret, leve i overflod om sommeren og sensommeren, samle forråd og være eftertænksom om efteråret.

Det er kommet gradvist, ved at være en masse i naturen alene og i stilhed. Efterhånden mærkede jeg Jorden og forstod med krop og sjæl, at jeg er væsen på en planet, blandt andre væsener. Og at vi alle er lige værdige.

Jeg ser nu maden og råvarerne som et middel til at åbne sanserne, skabe læring, næring og samhørighed. Naturen er der, hvor alting kommer fra. Og som vi har så stor glæde af at være i og være en del af.

Jeg har taget et masterprogram i transformativ ledelse, baseret på Earth Wisdom ved Ehama Institute. Her mødte jeg Amy, og nu er vi her.

Jeg drømmer festligt om fremtiden, og her kan du læse mere om det hele: www.salathovederne.dk

Amy Jean Hamilton
Jeg har startet Spirit Swan, og jeg har gennem hele mit liv haft et kæmpe crush på ledelse, på udvikling i mennesker og i samfundet. Jeg er tidligere leder af Designhøjskolen Højer, leder af Idéakademiet, medstifter af Projektakademiet, strategisk ledelseskonsulent hos Rambøll Management og jeg var en del af creation-team for det nye konsulentbureau, Emerging.

Jeg har gennem de sidste 15 år taget en håndfuld lederuddannelser, hvor omdrejningspunktet har været den systemisk-anerkendende tilgang, design thinking, selvledelse, avanceret procesledelse og strategisk, bæredygtig vækst.

Jeg har arbejdet mange steder i verden med 5 år i Sønderjylland. Jeg er nu bosat og hjemme igen i Svaneke, hvor jeg er opvokset. Jeg bor med Andreas, min kæreste og vores søn Uffe på 5 år.

Da jeg var ung fik jeg et stjerneskud tatoveret ved min højre hånd. Den var smuk, synes jeg. Nu kan jeg se, at den er essensen af det jeg altid har været optaget af. Nemlig at få drømme til at blive til virkelighed - for mig, dig og for verden.

At være sammen med Tina og lave dette kursus for og med dig er en af mine drømme, der går i opfyldelse. Drømmen handler om at være og arbejde i smukke rum med mennesker og at udvikle og forfine vores personlige lederskab, vores sanselighed og relation til naturen, til livet og den livsvigtige hverdag.

Her på Spirit Swan (WORK og STORIES ) kan du læse udtalelser, mere om mine uddannelsesmæssige baggrund og arbejde fra mit livsomfattende ledelsesfelt.

Jeg glæder mig meget til at møde dig.