KLUMME OM KRISETID OG ÅBNINGER

Amy Jean Hamilton, Svaneke Bladet 03.03.2021

Jeg har engang lært af en vis kvinde, at alting sker for, at der kan opstå mere sammenhæng. Det er den vigtigste naturlov, siger hun. Dermed ikke sagt, at man ikke skal anerkende svære og udfordrende tider, men at alt, store som små skred, overordnet er til for at skabe bevægelse og mere balance.

Gennem det sidste år har jeg, med det som udgangspunkt, truffet nogle afgørende valg for at skabe en ny balance i mit liv. Nedlukningen i samfundet har givet mig tid, ro og det sidste vitale skub til at omsætte valg til handlinger, og det har givet mig mulighed for at finde hjem på ny.

Denne klumme handler om at vælge. Den handler om, at tid og tempo er en vigtig faktor, når man ønsker forandring i sit liv. Den handler om, at en samfundskrise som den, Corona har medført, også skal ses som en åbning og en mulighed for, at noget nyt kan vokse frem.

’Krise’ betyder i ordets oprindelse at skelne, afgøre og udvælge. Betydningerne er mangfoldige og afhængige af, hvilken tid og kontekst ordet optræder i. Ordet krise har i nyere tid fået en overvejende negativ ladning, men i ordet findes også en iboende idé om, at krise ikke udelukkende er noget dårligt. I ordets oprindelige betydning er der rum for, at man i krisen skelner og dermed træffer nogle afgørelser om sit liv. Som et slags momentum for en livsstatus, hvorfra man kan udvælge det bedste fra sit liv, som afsæt for livet videre, under og efter krisen. Vi er i en brydningstid, hvor intet er, som det plejer. Det giver os muligheden for, at definere ”det normale” på ny. Det er et kraftfuldt sted at stå.

Jeg mødte en veninde den anden dag på Gruset, som med en vældig corona-træthed sagde, at det er i de svære tider, at man får blik for, hvordan man vil leve livet. Jeg vender tilbage til betegnelsen svære tider, men essensen er her, at man i kriser får øje på, hvor sårbart livet er. Kriser sætter vores sårbare liv i perspektiv og skaber en tydeligere prioritering af de ting i livet, som er vigtige for os.

Det vigtigste i mit livshierarki, er, at jeg er fri, sund og responsiv – i relation med mig selv og alle andre, med naturen, min fortid, nutid og fremtid, med det, jeg skaber og bidrager med i mit sociale-, arbejds- og familieliv. Dette er udgangspunktet, hvorfra jeg tager mine livsvalg.

Jeg havde inden nedlukningen længe været klar over, at et roligere tempo var det, der skulle til for at få mit hierarki til at stå tydeligere frem. Men det var først med nedlukningen, at jeg fik den tiltrængte pause fra mit travle liv, og jeg fik tid til at stoppe op og se det, der lå under overfladen. Denne nye hverdag affødte flere, store beslutninger. Bl.a. stoppede jeg med at pendle og startede ny virksomhed her på Bornholm i overensstemmelse med mine egne drømme og øens behov og puls. Og min mor flyttede ind i huset sammen med os, hvilket har fået vores bånd til at vokse i styrke.Store beslutninger er svære at tage, og det har det også været for mig. Men kriser er ofte det afgørende kraftstød, som forløser ekstra energi til, at man handler, og der sker et reelt skift.

Omdrejningspunktet for denne klumme er spørgsmålet: Hvordan har denne særlige tid en positiv indvirkning på mig og samfundet?

For at svare mere nuanceret og ikke kun for min egen personlige synsvinkel, kigger jeg nu på spørgsmålet gennem ledelsesbriller. Her er det interessant at se på grundtanken i en af de mest banebrydende og brugte ledelsesteorier - den anerkendende tilgang (AI). Ideen er her, at man skaber fremtiden ved at belyse det bedste fra nutiden og fortiden. Og at det, vi fokuserer på, de ord vi bruger, den måde vi taler på, bliver vores virkelighed.

Så for at slå en krølle på italesættelsen af coronaen som primært en svær tid, kan vi også italesætte tiden som en anderledes, unik og særlig tid. Med andre ladninger af ord og andre syn på virkeligheden, giver vi plads til flere nuancer. Det åbner os som mennesker til også at se de nye bevægelser, der altid vil komme ud af en krise – nemlig mulighederne for at skabe mere sammenhæng og balance i en ny hverdag.

Vi har valget og kan rette fokus på det gode, der sker og som bliver gaverne fra dette historiske forgreningspunkt til vores børn og mange kommende generationer.